|
          
| |
|
Klimastyring i
middelalderkirker |
|
|
|
|
Ønsket
klima: |
Af hensyn til
bygningen, inventar og kalkmalerier:
- Relativ fugtighed (RF) mellem 50 og 80 %
- Temperatur nogenlunde konstant.
Af hensyn til
komfort:
- Temperatur ca. 18 °C, ingen træk fra kolde
luftstrømme og
- ingen kuldestråling fra kolde flader.
Disse ønsker er i modstrid med
hinanden, idet en konstant
temperatur på
ca. 18 °C i en normal vinter vil
medføre en
RF på 25-30 % og i øvrigt også store udgifter
til opvarmning.
Som et erfaringsmæssigt tåleligt kompromis har
man derfor
i de senere år sigtet mod:
- kun
opvarmning af kirken til kirkelige handlinger
- kun opvarmning til ca. 18 °C
- lavest mulig temperatur mellem de kirkelige
handlinger
- så kort opvarmningstid som muligt.
|
|
Periode mellem
kirke-lige handlinger: |
Varmeanlægget standset eller
med termostyring stillet til
opretholdelse af en konstant temperatur, højst 8-10
°C. |
Opvarmning før
kirkelige hand-
linger: |
For at varme kirken op på
kortest mulig tid skal der altid
varmes op med den størst mulige effekt koblet
ind,
j.fr. den individuelle vejledning for kirkens
varmeanlæg.
I de fleste tilfælde kan varmeanlægget hæve
temperaturen
med 2 °C i timen, hvilket vil give en
opvarmningstid på
10-12 timer. |
|
Udluftning: |
Efter kirkelige handlinger
udluftes kraftigt f.eks. med åbne
døre og vinduer.
Uden for kirkelige handlinger skal der normalt
ikke udluftes.Hvis den relative fugtighed ønskes
hævet (vinter), må der
kun udluftes, når der er koldere i kirken
end udenfor.
Hvis den relative fugtighed ønskes sænket
(sommer), må
der kun udluftes, når der er varmere i
kirken end udenfor.
Det er dog små ændringer, der kan opnås på
denne måde. |
|
Hygrometer: |
Det anbefales, at kirken
benytter en eller flere hygrometre
af anerkendt fabrikat.
Der bør være dansk vejledning til brug og
justering.
Et hygrometer skal jævnlig justeres og
regenereres
(min. 4 gange om året). |
|
Termo-Hygrograph: |
En termo-hygrograph udskriver
kurver for temperaturen og
den relative fugtighed på et stykke papir på en
valse.
En sådan udskrift er nyttig at anvende, når der
skal holdes
øje med såvel temperaturen som fugtigheden. |
|
Kalkmalerier |
Er der kalkmalerier i kirken, kræver det
speciel opmærksomhed. |
|
Nyttig læsestof: |
Der henvises til pjecen "Kirkens
rumklima" udgivet af
Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer.
|
|
|
Fugtproblemer – mug/skimmelsvampe
 |
Vinteren 2007-08 har været usædvanlig mild og meget våd.
I mange kirker med periodisk
opvarmning, hvor man tidligere har kunnet styre den relative
luftfugtighed (RF) på normal vis med udluftning, er fugtigheden
steget alarmerende. Kirken virker klam, der kommer mugdannelser
på tekstiler, der kommer mørke aftegninger på væggene, orglet
fungerer ikke optimalt etc.
Den milde vinter med megen regn har næsten konstant haft en
udendørs RF meget tæt på 100 %.
Ventileres denne milde fugtige vinterluft ind i et kirkerum,
hvor temperaturen ikke er ret meget højere, vil RF i kirken også
blive meget høj og ofte ses en indvendig RF lang over 90 %.
J.fr. ovenfor anførte, anbefales
RF 50-80 % (nogle anbefaler mellem 50-70 %)
RF kan sænkes ved at hæve rumtemperaturen (opvarmning), således
at temperaturen er 3-5 °C over udetemperaturen i gennemsnit.
Dette vil kræve, at varmeanlæggets grundtemperatur ændres med
mellemrum, året rundt.
Grundtemperaturen bør dog ikke være lavere end 8-10 °C.
Det kan ikke anbefales, at anvende kondenstørrer eller lignende
maskiner i kirke. |
|
|
|
|
|
Supplerende forklaring af begreber: |
|
|
Temperatur og komfort |
Varme
er en nødvendig forudsætning for, at kunne opleve en rimelig
komfort under opholdet i en kirke om vinteren.
For de fleste mennesker er dette ensbetydende med en
gennemsnitstemperatur på 33 °C på hudens overflade. Dette kan
opnås på flere måder: Beklædning er en væsentlig parameter, som
kan reducere behovet for rumopvarmning betydeligt. Enhver bør
beholde overtøjet på under gudstjenesten om vinteren.
Supplerende opvarmning kan ske ved opvarmning af luften eller
ved tilførsel af energi i form af stråling.
Da kirken har et meget stort "uudnyttet" volumen af luft, er
opvarmningen af luften ikke særlig effektiv. Den varme luft har
tendens til at søge opad og samle sig under hvælvene eller
loftet, hvor ingen har glæde af den.
Strålevarme kan afgives præcis, hvor der er brug for den, og kan
kompensere for en lavere lufttemperatur.
Luftbevægelser er også en væsentlig parameter for
komfortoplevelsen. Træk langs gulve og under vinduer kræver
højere lufttemperatur for at opretholde komforten. Derfor skal
varmeafgivelsen fortrinsvis ske decentralt, så konvektive
luftbevægelser så vidt muligt undgås. |
|
Fugtighed i luft |
Atmosfærisk luft kan indeholde fugt i dampform.
Luftens fugtindhold måles i gram pr. kubikmeter, men kan også
angives som "damptryk" eller "dugpunkt".
Fugtindholdet i udeluften i Danmark svinger i gennemsnit mellem
4 g/m3 om vinteren og 12 g/m3 om sommeren.
Forskellen mellem årstiderne skyldes, at luftens evne til at
"bære fugt" afhænger stærkt af temperaturen.
Varm luft kan indeholde meget mere fugt end kold luft. Derfor
angives luftens fugtindhold som regel i "relativ luftfugtighed"
(RF).
Den relative luftfugtighed er et mål for, hvor meget fugt luften
aktuelt indeholder, set i forhold til den mængde vanddamp, der
maksimalt kan befinde sig i luften. Hvis varm luft køles
tilstrækkeligt ned, bliver RF 100 %, og der dannes kondens eller
tåge. Luften er altså ikke mere fugtig end før, men RF er blevet
høj, fordi temperaturen er faldet.
Hvis kold luft varmes op, falder RF, fordi den varme luft nu kan
bære mere fugt end der er til rådighed. Luften føles mere tør,
men fugtindholdet er uforandret. |
|
Fugtighed i materialer |
Luftfugtigheden er usynlig og påvirker ikke mennesker fysisk i
nævneværdig grad, bortset fra, hvis luften er meget tør eller
meget fugtig.
Til gengæld påvirkes næsten alle de genstande, vi omgiver os
med, af luftens fugtighed. Dette skyldes at særligt organiske,
men også andre porøse materialer, kan optage og afgive fugtighed
i poresystemet.
Fugtudvekslingen påvirker materialernes struktur, og
fugtindholdet har stor indflydelse på den kemiske nedbrydning.
Materialernes fugtindhold afhænger af luftens relative
fugtighed.
En lav relativ luftfugtighed medfører et lavt fugtindhold, når
materialet er i ligevægt med omgivelserne.
Hvis eksempelvis træ afgiver fugt, sker der samtidig en
volumeændring (svind), som kan få træet til at revne. Hvis RF
stiger, optager materialet fugt, hvorved der sker en fysisk
udvidelse, og en forøget kemisk nedbrydning.
Ved gentagne svingninger i RF sker med tiden en nedbrydning af
materialer og overflader. Ved permanent høj RF, dvs. over 80%,
er der risiko for biologisk nedbrydning af organiske materialer.
|
|
